Ann-Louise Korsgaard Lauritsen
Autoriseret Psykolog, uddannet Cand.Pæd.Psyk. og medlem af Dansk Psykolog Forening.
Jeg bor i Odense sammen med min mand og vores 2 dejlige børn. Jeg er en meget nysgerrig og livsglad person, der nyder at tale med de mennesker jeg møder i min praksis.
Det er afgørende for mig at mine klienter oplever at vores samtaler bringer dem, nye steder hen i deres liv, og at disse steder opleves som hensigtsmæssige og brugbare.
Jeg tager udgangspunkt i den enkeltes klients individuelle situation, og vælger metode- og terapiform med afsæt i denne.
Jeg har i min tid som psykolog erfaring fra en Børn og Ungeafdeling, Psykiatrien og de sidste 5 år fra en stor privatpraksis i Odense.
Jeg har særlig interesse for: stress, depression, akutte kriser, spiseforstyrrelser, selvudvikling, coaching og organisationsudvikling. Jeg har stor erfaring med børn og unge, og kan her blandt andet arbejde i forhold til psykiatriske lidelser.
Jeg er snart færdig med min uddannelse til specialist i Psykoterapi. Jeg har gennem min tid som psykolog taget flere efteruddannelser i psykoterapi, disse har primært været inden for kognitiv terapi, gestaltterapi, coaching kriseterapi og organisationspsykologi.
Jeg er certificeret mindfulness instruktør og herudover er jeg uddannet coach.