Rikke Mejlgaard
rikke

Autoriseret Psykolog, uddannet Cand. Psych. fra Aalborg Universitet og medlem af Dansk Psykolog Forening.

Jeg er gift og bor i Odense sammen med min mand og vores 2 børn. Jeg lægger vægt på at engagere mig i hver enkelt klient og skabe et tillidsfuldt og trygt rum, hvor det er muligt sammen med klienten at finde frem til, hvad der kan bidrage til brugbare og meningsfulde forandringer i klientens liv.

Jeg har erfaring fra privat praksis, hvor jeg i særdeleshed har beskæftiget mig med stress, depression, angst, akutte kriser, sorg, tab, samt eksistentielle problemer og personlig udvikling.

Jeg har en særlig interesse for og erfaring med det arbejdspsykologiske område, hvor jeg gennem en årrække har været ansat som erhvervspsykolog i en arbejdsmiljørådgivningsvirksomhed, samt som Klinisk Psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitets Hospital. Begge steder med fokus på forebyggelse, undersøgelse og håndtering af problematikker i det psykiske arbejdsmiljø. Jeg har erfaring med såvel individuelle forløb, som processer på gruppe- og organisationsniveau.

Gennem min tid som psykolog har jeg taget flere efteruddannelser i psykoterapi, disse har primært været indenfor kognitiv terapi, gestaltterapi og organisationspsykologi. Jeg er certificeret mindfulness instruktør. Aktuelt er jeg i gang med at uddanne mig til EMDR terapeut – en behandling, der er særlig velegnet til behandling af traumer og PTSD.

Jeg kan kontaktes på telefon 40840961 eller mail mejlgaard@presentiapsykologerne.dk

Privatlivspolitik