|
Jeg er uddannet cand.psych, er autoriseret psykolog ved Psykolognævnet og medlem af Dansk Psykolog Forening. Jeg er specialist i psykoterapi for børn og unge. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg i samtalerne og samtidig oplever et udbytte heraf. Du vil opleve mig imødekommende og nysgerrig på dine oplevelser, tanker og adfærd. Jeg er optaget af, hvad der er vigtigt for dig og vil støtte dig til at tage nogle betydningsfulde skridt i retning mod den hverdag og det liv, som du ønsker. Mine særlige kompetencer er børn og unge i mistrivsel samt voksne i mindre eller større livskriser. Emner jeg ofte arbejder med, er mistrivsel, angst, stress, depression, Jeg har solid erfaring med børn og unge med kronisk sygdom og udfordringerne, der kan være ved at leve et liv med særlige vilkår. Jeg har tillige stor erfaring med samtaler med forældre, når forældrerollen udfordrer eller det er vanskeligt at få plads til dig/jer selv i familiehjulet. Jeg arbejder også med karrieremennesker med stressbelastninger eller overvejelser om fremtiden. Herudover tilbyder jeg supervisionsforløb til andre faggrupper eller til psykologer på vej mod autorisation eller specialist. Jeg holder løbende oplæg for patientforeninger, forældregrupper eller forskellige faggrupper. Jeg efteruddanner mig løbende og har blandt andet en 2-årig efteruddannelse i Acceptance & Commitment Therapy (ACT) for voksne og 2-årig Mentaliseringsbaseret terapi for børn, unge og familier (MBT). Jeg uddanner mig også løbende i traumebehandling, og har grunduddannelsen i Eye Movement Desensitization & Reprocessing (EMDR). Jeg træffes bedst på mail britt@presentiapsykologerne.dk, mit mobil nr. er 42156165. Jeg er tilknyttet den offentlige sygesikring og modtager klienter med henvisning fra egen læge Privatlivspolitik |