Jeg hedder Thomas og er uddannet psykolog fra Århus Universitet i 2008. Jeg er tidligere uddannet socialrådgiver fra DSH Odense.
Mine primære interesseområder er angst, traume og depressionsbehandling.
Behandlingsmodellen jeg arbejder ud fra, kaldes Acceptance & Commitment terapi (ACT). ACT er del af tredje generation af den kognitive adfærdsterapi, og er en terapiform med videnskabelig evidens. Den har sit navn fra et af dens kernebudskaber: Accepter det, som ligger uden for din kontrol og engager dig i at gøre handlinger, som forbedrer dit liv. I terapien får du hjælp til at træne færdigheder til at håndtere dine tanker og følelser mere effektivt, og samtidig blive mere bevidst om hvad der er vigtigt og meningsfuldt for dig. Så du skridt for skridt kan skabe de ændringer i dit liv, som du ønsker dig.
Du er allerede godt på vej ved at læse dette, så hvis du er villig til at tage næste skridt, så kontakt mig på mail eller mobil for at starte et forløb.
Jeg har overenskomst med sygesikringen og tager imod lægehenvisninger.
Jeg træffes på 50-522864 og mail: klint@hotmail.co.uk